Den skjulte kulstofomsætning i jorden
Ph.d.-forsvar, Onsdag den 22. April 2026, Azhar Zhartybayeva
Under sine ph.d.-studier arbejdede Azhar Zhartybayeva med langvarige markforsøg for at kvantificere kulstoftilførsel og omsætning af organisk kulstof i landbrugsjord med majsdyrkning. Ændringer i kulstoflagre er primært drevet af C-tilførsel fra afgrøder og andre organiske tilførsler. Der er dog fortsat væsentlige usikkerheder i estimeringen af C i over- og underjordiske afgrøderester og i bestemmelsen af, hvordan C-tilførsel bidrager til forskellige kulstofpuljer over tid.
Azhar kombinerede markmålinger af over- og underjordiske planterester i majs med udbyttebaserede allometriske funktioner, der anvendes i kulstofsimuleringsmodeller og naturlig forekomst δ13C, for at vurdere, om forskelle i høstudbytte fører til forskelle i C-tilførsel fra planterester, og for at kvantificere bidraget fra majsafledt C til kulstofpuljerne.
Resultaterne øger forståelsen af, hvordan majs påvirker kulfstofomsætningen i langvarige markforsøg under forskellige næringsstofforhold og giver et empirisk grundlag for at forbedre modelsimuleringer af afgrødeafledt C-tilførsel og kulstofpuljedynamik.
Tid: 22/04/2026 at 12:00
Sted: 8814-3075, Auditorium, AU Viborg, Aarhus Universitet, Blichers Alle 20, 8830 Tjele
Titel på Ph.d.-afhandling: Carbon inputs and turnover in soil cropped with maize
Kontaktinformation: Azhar Zhartybayeva, e-mail: azhara@agro.au.dk, tel.: +45 9193 7473
Medlemmer af bedømmelseskomiteen:
Professor Claire Chenu Université Paris-Saclay, INRAE, AgroParisTech, UMR ECOSYS, France
Seniorforsker Christopher Poeplau, Thünen Institute of Climate-Smart Agriculture, Germany
Seniorforsker Henrik Skovgård (formand), Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Denmark
Hovedvejleder:
Professor Jørgen Eriksen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Denmark
Medvejleder:
Adjunkt Johannes Lund Jensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Denmark
Sprog: Forsvaret vil foregå på engelsk.