Aarhus Universitets segl

Sociale og miljømæssige konsekvenser af sociale designintentioner

Ph.d.-forsvar, fredag den 24. april 2026, Anna Elisabeth Kristoffersen

Anna Elisabeth Kristoffersen

I løbet af sit ph.d.-studium har Anna Elisabeth Kristoffersen undersøgt hvordan bygninger bruges et middel til at øge eller fremme til social bæredygtighed. Hendes forskning viser, at definitionen af social bæredygtighed ofte er uklar og reduceres til en simpel tjekliste. Dette fører til at sociale værdier vurderes og forbedres fremfor social bæredygtighed, både i praksis og i den akademiske litteratur. 

For at vurdere, hvordan sociale værdier eller intentionen om at skabe sociale værdier påvirker reelle byggeprojekter, har Anna interviewet praktiserende arkitekter fra Danmark, Irland og Canada. I denne forbindelse har hun har samlet 178 konkrete eksempler på sociale intentioner (f.eks. at skabe en følelse af tilhørsforhold eller fremme sociale interaktioner) og knyttet disse til de designvalg, der har til formål at fremme de social intentioner. Disse indsigter har været med til at forme udviklingen af SEEDS, et nyt værktøj, der hjælper med at vurdere og kommunikere de sociale og miljømæssige konsekvenser af sociale intentioner. Som en del af dette arbejde har Anna også udviklet en metode til at vurdere de miljømæssige konsekvenser af sociale intentioner, der viser, at nogle valg øger emissionerne, mens andre kan reducere eller endda udligne dem. 

Samlet set har projektet til formål at gøre det lettere for designere at træffe informerede, menneskecentrerede (human-centered) og miljømæssigt ansvarlige beslutninger tidligt i designprocessen.


Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende. 

Tid: Fredag den 24. april 2026 kl. 9.00
Sted: Lokale 03.070, Navitas, Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus
Afhandlingens titel: Exploring Social and Environmental Impacts of Social Intents and Design Choices in Building Design
Kontaktinfo: Anna Elisabeth Kristoffersen, e-mail: aek@cae.au.dk, 
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Freja Nygaard Rasmussen, Department of Civil and Environmental Engineering, NTNU, Norge
Professor MSO Lotte M. Bjerregaard Jensen, Aarhus Arkitektskole, Danmark
Lektor Massimo Fiorentini (forperson), Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet, Danmark
Hovedvejleder: Professor Aliakbar Kamari, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg University, Denmark
Medvejleder: Lektor Carl Schultz, Institut for Elektro- og Computerteknologi, Aarhus Universitet, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Technical Sciences (GSTS), Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C